Tag ikonisk dansk design med dig i hverdagen. Denne nøglering fra Kay Bojesen gør det nemt at have de elskede klassikere lige ved hånden – på tasken, i bæltet eller sammen med bilnøglerne. Nøgleringen prydes af sangfuglen i miniature, udført i FSC®-certificeret egetræ, og fuldendes af en naturfarvet lædersnor i ægte læder. Snoren kan justeres, så udtrykket tilpasses din personlige stil.
Øverst sidder en stor guldfarvet nøglering med Kay Bojesen Denmark-logo, som samtidig fungerer som karabinhage og gør det let at fastgøre og fjerne nøgleringen. Nederst er der tre ekstra nøgleringe, så der er god plads til alle dine nøgler. Resultatet er en både praktisk og dekorativ løsning, der giver hverdagen et personligt præg og lader originalt dansk design følge dig overalt – uanset om du vælger sangfuglen eller den ikoniske abe som din faste følgesvend.
Kay Bojesen var kendt for sin evne til at tilføre små, karakterfulde detaljer til sine træfigurer. Med naturens materialer som udgangspunkt skabte han et fantasifuldt univers, hvor figurerne emmer af humor, liv og håndværk i særklasse. Aben og sangfuglen er blandt hans mest kendte værker, og selv i denne nøgleringsudgave, hvor sangfuglen måler blot 4,5 cm i højden, er designarven tydelig.
Kay Bojesen skabte sin første træfigur i 1922 og åbnede senere butik og værksted i Bredgade i København. Siden da har navnet været synonymt med original dansk formgivning og ikoniske træfigurer, skabt med fokus på kvalitet, glæde og detaljegrad. Derfor siges det også, at Kay Bojesen er original siden 1922. Nøgleringen leveres i en genanvendelig non-woven pose og er forsynet med et Kay Bojesen-tag.