Træ er et naturmateriale, og møbler af træ vil altid være unikke. Åretegninger og knaster er en del af træets natur, og ikke to træmøbler kan blive helt ens.
Ubehandlede og sæbebehendlede overflader
Aftørring med ren tør bomuldsklud. Snavsede flader kan aftørres med en sæbeopløsning bestående af ¼ dl sæbespåner til 1 liter demineraliseret varmt vand, lad det køle af til det er lunkent.
Brug aldrig brun sæbe !
Fjern omgående sæberester med en ren, tør klud. Sæbe er medvirkende til at beskytte træet. Endetræ må ikke “suge”, det må kun tørres let over. Ubehandlet træ må ikke være vådt i længere tid, tør straks efter. Bag- og undersider bør også behandles da pladen ellers kan “slå sig”.
Grundig rengøring kan ske med en blød børste – husk omgående aftørring.
Fedtpletter, der ikke forsvinder ved denne behandling, kan forsøges fjernet med renset benzin. Når træet er behandlet på denne måde, kan fibrene rejse sig lidt. Slib let på langs ad årerne med fint sandpapir nr. 220.
Brug ikke ståluld (giver rustpletter).
Voksbehandlede træmøbler
Aftørring med tør klud – aldrig en fugtig. Tør straks op hvis der spildes.
Pletter må kun forsøges fjernet når overfladen er tør.
Grundig rengøring kan ske med mineralsk terpentin – husk at tørre efter.
Slibning på langs ad årerne med fint sandpapir nr. 220.
Overfladen skal genbehandles med et tyndt lag møbelvoks som er egnet til træet.
Lakerede overflader
Brug en ren klud der er tør eller opvredet i rent vand.
Bemærk at visse ældre møbler, samt stilmøbler med politurbehandlet overflade, ikke tåler den mindste fugt.
De fleste lakker tåler sæbe og milde rengøringsmidler.
Er overfladen blevet mat kan der bruges en god polish.
Der må ikke anvendes midler der indeholder silikone.
Lakerede overflader bør kun slibes af en fagmand.
Oliebehandlede overflader
Brug en ren, tør klud eller vrid den hårdt i sæbevand eller i mildt opvaskevand.
Tør straks efter. Bliver overfladen blakket, påføres der olie, alt efter hvilken træsort det er (Teakolie, Palisanderolie, Bioolie o.s.v.).
Evt. kan der bruges en blanding af 1 del vaselineolie og 2 dele mineralsk terpentin.
Er overfladen blevet for olieret fjernes olien med mineralsk terpentin.
Efter aftørring påføres et nyt tyndt lag olie.
Der kan evt. slibes let i olien på langs ad årerne for at få en jævn overflade. Brug vådslibepapir nr. 320.
Bemærk at olieklude kan selvantænde. Læg dem i lufttæt dåse eller gør dem våde og smid dem ud efter brug.
Ludbehandlet træ
Skal efterbehandles med specialmidler.
Manglende efterbehandling kan udtørre træet og give skader i form af revner, sprækker og buede overflader.
Pleje- og rensemidler
Bio-olie
Til ludbehandlet træ.
Guardian bio-olie er baseret på de absolut fineste og reneste olier, og kan ikke sammenlignes med andre olier. Olien bruges til at pleje og vedligeholde ludbehandlet træ.
Guardian anbefaler at De behandler Deres møbler 3-4 gange om året.
Olien påføres med enblød ren klud, på langs af træets årer (i åreretningen).
Olien er ikke egnet til udendørs brug og hårdtræ, anvend da Guardian Ædeltræsolie.
Brugte klude fugtes med vand og pakkes i lufttæt pose.
Tørretid: ca. 2 timer.
Evt. overskydende olie aftørres med ren tør klud.
Hvidpigmenteret olie
Til træmøbler.
Guardians hvispigmenterede træolie er udviklet, så den kan bruges på alle træmøbler både ude og indendørs. Olien er udviklet og baseret på vegetabilske olier. Olien plejer og vedligeholder træets lyse udseende, virker vandafvisende og imprægnerer træet.
Olien påføres i et jævnt lag, med en fnugfri klud eller svamp i træets åreretning.
Eventuel overskydende olie fjernes med en tør klud.
Til den daglige rengøring anbefales aftørring med en klud opvredet i rent vand -anvend ikke sprit, benzin, salmiak, klor eller andre stærke rengøringsmidler.
Afvask eventuelt møblerne i en mild sæbeopløsning en gang om måneden.
Møblet behandles 3-4 gange årligt eller mere efter behov (når møblerne udtørrer og ikke længere er vandafvisende).
Berøringstør på ca. 2 timer. Gennemtør på ca. 10 timer.
Husk at omryste flasken inden brug. Test altid produktet inden brug. Brugte klude og svampe skal brændes efter brug eller opbevares i lufttæt pose, for at undgå selvantændelse.
Lakpleje
Guardian Lakpleje er fremstillet til pleje og vedligeholdelse af nye og brugte lakerede møbler. Fugt en blød klud med lakpleje og gnid møblet ind med masserende cirkelbevægelser.
Lad lakplejen sidde i ca. 30 minutter. Polér efter med en tør blød klud.
Gentag evt. behandlingen.
Anvendes 3-4 gange om året. Husk at omryste flasken inden brug.
Test altid produktet på et ikke synligt sted inden brug.
Møbelvoks – Lyst træ
Møbelvoks er beregnet til behandling af træmøbler.
Start med at tørre Deres møbel af med en hårdt opvredet klud (vand).
Når møblet er tørt, påsmøres et tyndt lag voks med en klud. Lad voksen tørre i ca. 15 minutter. Polér herefter møblet med en ren blød klud.
Gentag evt. behandlingen.
Voksen anvendes 3-4 gange om året. Husk at omryste flasken inden brug.
Test altid på et ikke synligt sted. Hvis voksen er stiv, varmes den (radiator eller vandbad).
Møbelvoks – Mørkt træ
Møbelvoks er beregnet til behandling af træmøbler.
Start med at tørre Deres møbel af med en hårdt opvredet klud (vand).
Når møblet er tørt, påsmøres et tyndt lag voks med en klud. Lad voksen tørre i ca. 15 minutter. Polér herefter møblet med en ren blød klud.
Gentag evt. behandlingen.
Voksen anvendes 3-4 gange om året. Husk at omryste flasken inden brug.
Test altid på et ikke synligt sted. Hvis voksen er stiv, varmes den (radiator eller vandbad).
Træolie med voksforsegler
Kirsebær, Teak, Mahogni, Bøg, Eg, Merbau, Nyatoh og lign. træsorter.
Guardian Træolie med voks er baseret på naturlige olier og voks. Olien er nem at arbejde med og kan anvendes på alt ubehandlet træ. Olien tilfører træet en silkemat glans, beskytter træet og trækker træets naturlige farver frem.
Olien påføres træet med en svamp, fnugfri klud eller lignende i et tyndt jævnt lag.
Lad olien trække ind i træet i ca. 30 minutter, hvorefter der tørres efter med en ren tør klud. Husk at omryste flasken inden brug.
Til daglig rengøring anbefales en fugtig klud hårdt opvredet i vand.
Ved særligt snvsede møbler anbefales Guardian Træsæbe.
Klude og svampe udvaskes i vand og pakkes i lufttæt pose så de ikke selvantænder.
Tørretid: ca. 8 timer. Støvtør: ca. 2 timer.
Trærens
Kirsebær, Teak, Maghoni, Bøg, Eg, Fyr, Merbau, Nyatoh og lign. træsorter.
Guardian Trærens er til rengøring af ubehandlede træmøbler som anvendes indendørs.
Trærensen er specielt udviklet af naturlige sæber og kan ikke
sammenlignes med andre produkter.
Rensen er nem at arbejde med og er et effektivt universalt rengøringsmiddel til træ. Trærensen påføres træet med en svamp i et tyndt jævnt lag, og der skures herefter i årenes retning (med let tryk, så rensen skummer lidt).
Lad rensen sidde i ca. 5 minutter, hvorefter rensen vaskes af med rigeligt vand.
Hvis træet har “rejst” sig (føles ru) efter rengøringen, slibes der med let hånd med fint sandpapir i årenes retning (når træet er tørt).
Efter rengøringen bør træet beskyttes med sæbespåner, voks, olie eller lignende.
Trærensen anvendes sparsomt i forholdet 1:2, og ved meget snavsede møbler koncentreret.
Træsæbe – Natur
Bøg, Eg, Ask, Fyr, Ahorn, Birk og andet ubehandlet træ.
Træsæben er et specielt fremstillet naturprodukt, som bruges til at behandle og beskytte ulakeret træ med.
Træsæben er fremstillet af palmekerneolie og kokosolie og indeholder ikke konserveringsmiddel, farve, optisk hvidt, blegemiddel eller lignende.
Guardian anbefaler at de behandler møblerne 4 gange om året, eller efter møbelproducentens anvisning.
Husk at omryste flasken inden brug.
Træsæbe – Hvidpigment
Bøg, Eg, Ask, Fyr, Ahorn, Birk og andet ubehandlet træ.
Træsæben er et specielt fremstillet naturprodukt, som bruges til at behandle og beskytte ulakeret træ med.
Træsæben er fremstillet af palmekerneolie og kokosolie og indeholder ikke konserveringsmiddel, farve, optisk hvidt, blegemiddel eller lignende.
Guardian anbefaler at de behandler møblerne 4 gange om året, eller efter møbelproducentens anvisning.
Husk at omryste flasken inden brug.
Ædeltræsolie
Kirsebær, Teak, Mahogni, Bøg, Eg, Merbau, Nyatoh og lign. træsorter.
Ædeltræsolie er udviklet så den kan bruges på både inden- og udendørs træ.
Olien er baseret på Bio-olier og indeholder ikke terpentin eller andre opløsningsmidler.
Til daglig rengøring anbefales aftørring med fugtig klud opvredet i rent vand.
Der må ikke anvendes sprit, klor eller salmiakholdige rengøringsmidler. Vand og alkoholholdige væsker kan forårsage ringe og bør derfor straks fjernes.
For at modvirke udtørring af træet bør brugsflader oliebehandles jævnligt (mindst 4 gange om året).
Påføring: Ædeltræsolien påføres i et fint jævnt lag med pensel, svamp, klud eller sprøjte.
Behandlingen gentages efter 2 timer hvis træet ikke virker mættet af olien.
Udendørs træ der tidligere har været behandlet, eller snavset træ, bør renses i Guardian Ædeltræsrens først. Tørretid: ca. 2. timer.
Efter tørretiden aftørres evt. overskydende olie med en ren klud. Afhærdningstid: 24 timer.
Brugte klude, svampe og lign. skal brændes efter brug for at undgå selvantændelse, eller opbevares i lufttæt pose med vand.
Ædeltræsrens
Kirsebær, Teak, Mahogni, Merbau, Nyatoh og lign. træsorter.
Guardian ædeltræsrens er udviklet så det kan bruges på udendørs hårdtræ (Kirsebær, Teak, Mahogni, Merbau, Nyatoh og lignende træsorter).
Guardian Ædeltræsrens anvendes på snavset, gråt eller jordslået træ.
Guardian Ædeltræsrens dræber Fungis (svamp) der er opstået i træet og renser træet for snavs.
Påfør trærens med en svamp og skur herefter træet langs årerne med en stiv børste.
Lad trærensen sidde i ca. 10 minutter og skyl herefter grundigt med rent vand.
Træet skal tørre i 24 timer inden der behandles med Guardian Ædeltræsolie.
Guardian Ædeltræsrens anvendes i forholdet 1:2. Ved særligt snavset træ kan det anvendes i forholdet 1:1 eller koncentreret.
Guardian Ædeltræsrens anvendes sparsomt, da det har en stærk effekt.
1 liter trærens er rigeligt til 1 sæt havemøbler (bænk, bord og 2 stole).
Husk at benytte handsker under arbejdet.
Læs brugsanvisningen inden påbegyndelse af arbejdet.
Pleje og vedligeholdelsessæt
Til havemøbler af træ.
Ved hjælp af produkterne i dette plejesæt, har de mulighed for at pleje og vedligeholde Deres nye eller brugte havemøbler i træ.
Havemøbler er udsat for store påvirkninger (regn, forurening, snavs og lign.), og kræver derfor omhyggelig pleje og vedligeholdelse.
Dette sæt består af:
1 x Træolie, 1 x Trærens, 1 x Stiv børste, 2 x svampe til oliering og 2 x slibepuder til at pudse “ru” overflader med.
Følg vejledningen i sættet og få fornøjelse af Deres havemøbler, nu og i årene fremover.

